mandag den 1. juli 2013

stenalder-/paleobrød

I dag er jeg startet på en ny levestil - eller det vil sige, jeg vender tilbage til at leve bare lidt sundere end hvad jeg har gjort det sidste mange uger.
så i dag er der handlet godt med frugt og grønt, ingen brød, pasta og ris, i hvert fald ikke til mig. Nu er det NU!!
Så da jeg kom hjem fra handleturen, bagte jeg lige sådan et stenalderbrød, som jeg længe har villet. Nu glæder jeg mig bare til i morgen tidlig hvor jeg skal smage det med avokado og hytteost - umm! kan næsten ik vente :)



Her til aften er jeg så også gået i gang med en Squat challenge og en belly, butt and thighs workout.
Squat challenge tager 30 dage at gennemføre og skulle meget gerne stramme lidt op på lår og baller.
Den anden træningsmodel skulle også meget gerne stramme op på mave, baller og bildæk, men den tager kun 14 dage.

Glæder mig til at se nogle resultater!


Opskrift på paleobrød:

100g græskarkerner
100g solsikkekerner
100g mandler
100g valnødder
100g hørfrø
100g sesamfrø
5 æg
1dl ekstra jomfru olivenolie
2 tsk himalayasalt


  • bland alle kerner, frø og nødder sammen i en skål
  • hæld æg, olie og salt i en anden skål og bland det sammen
  • hæld æggeblandingen sammen med nøddeblandingen
  • kom massen i en smurt brødform
  • bages ved 160 grader i 60min.
  • lad brødet stå i 2-4min. i formen inden den tages ud, så olien lige kan samle sig i brødet igen.
opbevares i køleskab i max 1 uge

1 kommentar:

  1. Hvis man ikke er til alle de store nødder kan man med fordel hakke dem lidt. Men det er et super lækkert brød.

    SvarSlet