tirsdag den 30. april 2013

Min gamle dukkeseng

For et godt stykke tid siden, fandt jeg min gamle dukkeseng på min fars loft, som jeg havde glemt jeg havde. Alle minderne væltede frem og spurgte selvfølgelig min far, hvor den egentlig kom fra. Han mente at det var hans morfar der havde lavet den til min faster - så den er altså ret gammel :D
tog så kontakt til min faster for at høre om hun vidste mere, men det gjorde hun desværre ikke, udover at hun vidste, at hun selv havde leget med den som lille.

Så nu er det tid til at den skal videregives til Clara, håber hun får lige så stor glæde af den, som jeg har haft - og passer godt på den!!

her er vidunderet



Da jeg fandt den var den gået lidt op i limningen i 2 af hjørnerne - de er nu blevet fixet. Så manglede den også en bund. Til al held havde jeg en plade stående herhjemme, som jeg kunne skære til.
Så havde jeg da også husket at gemme lidt skummadras inden vi smed vores gamle ud. Stof har jeg jo massere af liggende i mine skuffer til et lille lagen :)

fredag den 19. april 2013

Forsøg på ballon-nederdel

Nu hvor vejret er ved at blive rigtig forår, kunne det være rigtig dejligt med en masse nederdele. Så derfor har jeg forsøgt at sy en ballon-nederdel, hvilket også er gået ret godt. Da Clara så får den på, sidder den helt perfekt, synes dog godt at den kunne have været lidt længere, men tænker at det går nok. Da jeg så henter hende i børnehaven, sidder den fuldstændig krænget op over navlen på hende, så det eneste man kan se er hendes numse betrukket med strømpebuks!!! øv øv altså!

Men i skal da ikke snydes for resultatet.




Jeg har syet nederdelen ud fra et mønster på en "halv-sol"-nederdel men har forlænget det yderste stof med 5 cm. og derefter bare syet den sammen som en ballon-nederdel skal syes sammen.

fredag den 12. april 2013

2 nederdele og 1 lille vest

Længe har jeg gerne ville sy sådan en "halv sol" nederdel og har i et stykke tid haft noget stof liggende som jeg rigtig gerne ville bruge til det, men jeg manglede noget lyserødt kantbånd/skråbånd, så jeg tog lige forbi stof2000 i dag for at købe det. Meeeen, det havde de skam ikke!! øv øv, men til gengæld fandt jeg noget andet stof som jeg forelskede mig i med det samme(dette som nederdelene og vesten er syet op i) og købte så også dertil det turkise og pink skråbånd.





Det er også meningen at jeg skal sy en vest til den turkise nederdel, men det må vente lidt endnu :)

torsdag den 11. april 2013

tube tørklæde med ponpon´er

For et stykke tid siden købte jeg dette fantastiske neon-koral farvede stof, som jeg straks vidste hvad jeg skulle bruge til - et tørklæde. har længe godt ville sy et tørklæde, egentlig skulle det bare have været et alm. firkantet tørklæde med ponpon´er langs de 4 kanter, men sådan blev det ikke :)

nej, det blev til et tube tørklæde i stedet, med kun en kant med ponpon´er i petroliumsfarvet - ELSKER bare den farve!